Vedtægter
Fagklubben for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere
Vedtaget på Generalforsamlingen den 22. februar 2024.
Vedtægter
§ 1 Klubbens navn
Stk. 1. Klub navn
Klubbens navn er Fagklubben for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere
Stk. 2. Overholdelse af afdelingens og forbundets love
Klubben skal til enhver tid overholde afdelingens og forbundets love og bestemmelser.
§ 2 Formål
Stk. 1. Klubben skal medvirke til at styrke sammenholdet mellem medlemmerne, igennem årlige sociale og fagligt orienterede arrangementer og ved at gå foran for deres fælles interesser, fagligt, kulturelt og politisk og derigennem medvirke til at flere bliver interesseret i fagklubben. Klubben skal hjælpe med til at klubbens medlemmer bliver orienteret, ved hjælp af videreformidling af information mellem medlemmerne, tillidsvalgte og sektor og gennem faglig/kulturelle medlemsmøder og aktiviteter.
Stk. 2. Obligatorisk medlemskab
Alle medlemmer af FOA Århus, der er beskæftiget indenfor pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælperes overenskomstområde, er obligatorisk medlem af fagklubben.
Stk. 3. Bestyrelsesmøder
Der afholdes bestyrelsesmøde ca. 6 gange årligt. I det omfang det er nødvendigt kan der indkaldes til yderligere møder.
stk. 4. Aflønning for klubbens arbejdsopgaver
- 1 stk. 4. Aflønning for klubbens arbejdsopgaver
Klubbens arbejdsopgaver fordeles mellem formand, kasserer og klubsekretær, hvor kasserer og klubsekretær vælges på konstituerende bestyrelsesmøde. Et bestyrelsesmedlem kan kun besidde en post. Aflønning fordeles jvf. Budget mellem formand, kasserer og klubsekretær, samt frikøb af klubformanden eller i dennes fravær kan en anden frikøbes Der er mulighed for at frikøbe formanden eller en anden op til 224 timer pr. år.
Der er mulighed for aflønning for formandsopgaver og andre klubopgaver.
§ 3 Kontingent
Stk. 1. Kontingentopkrævning
Klubkontingentet skal opkræves via FOA Århus.
Stk. 2. Kontingentstørrelse
Kontingentet fastsættes for et år ad gangen på klubbens generalforsamling. Pensionister, efterlønnere, hvilende medlemmer, samt elever på grundforløb med SU og på hovedforløbet med elevløn betaler ikke kontingent til klubben.
§ 4 Generalforsamling
Stk. 1. Øverste myndighed
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
Klubben afholder generalforsamling én gang om året i februar måned.
Stk. 2. Indvarsling
Klubbestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst 30 dages varsel, før afholdelse ved annoncering og/eller skriftlig indkaldelse.
Tillids- og Fællestillidsrepræsentanter skal forinden dagsorden udsendes, have lejlighed til at foreslå dagsordenspunkter.
Indkaldelse til generalforsamling skal tilgå afdeling/sektor samtidig med, at medlemmerne indkaldes.
Stk. 3. Tidspunkt for afholdelse af generalforsamling
Klubgeneralforsamlingen afholdes inden afdelingens/sektorens generalforsamling, så eventuelle forslag til afdelingens/sektorens generalforsamling kan indsendes rettidigt.
Stk. 4. Dagsorden
Dagsordenen skal bekendtgøres ved indkaldelsen. dagsordenen skal mindst indeholde:
- Valg af dirigent
- Beretning
- Fremtidigt arbejde
- Regnskab
- Indkomne forslag
- Valg
- Eventuelt
Stk. 5. Beretning og regnskab
På klubbens generalforsamling aflægges der beretning for det udførte arbejde i det forløbne år og det fremtidige arbejde fremlægges.
Regnskabet fremlægges skriftligt til godkendelse.
Stk. 6. Forslag
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse
Stk. 7. Valgbarhed
Alle klubmedlemmer er valgbare, dog må bilagskontrollanterne ikke være medlem af bestyrelsen eller være bestyrelsessuppleant.
Stk. 8. Valg af sektorbestyrelsesmedlemmer
Sektorbestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges på Fagklubbens generalforsamling, som indstiller de valgte til sektorgeneralforsamlingen.
Formanden er selvskrevet til sektorbestyrelsen.
Sektorbestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for 2 år.
§ 5 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Indkaldelse
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes, når afdelingen/sektoren eller et flertal af klubbens bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt.
Endvidere kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når 10 % af medlemmerne skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af, hvad der ønskes behandlet. Mindst 2/3 af de pågældende medlemmer skal være til stede på den ekstraordinære generalforsamling ellers erklæres den ekstraordinære generalforsamling for ugyldig.
Stk. 2.
På den ekstraordinære generalforsamling, kan der ikke behandles andre spørgsmål end dem, der er opført på dagsordenen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 14 dage efter, at der er fremsat begæring herom til klubbestyrelsen.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med fire dages varsel.
- 6 Valg af klubbestyrelse
Stk. 1. Valg
Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år.
Formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges på lige år og de øvrige 3 bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige år.
Formand vælges på generalforsamling, næstformand, kasserer og klubsekretær konstitueres på førstkommende bestyrelsesmøde
Bilagskontrollanter vælges for to år, forskudt af hinanden i henholdsvis lige og ulige år.
Bestyrelsens antal kan øges eller reduceres, når klubbens medlemmer ønsker det.
Ved tværfaglige klubber bør bestyrelsen være så bredt sammensat som muligt.
Stk. 2. Opstilling af kandidater
Til valg på ordinær generalforsamling opstilles kandidater således:
- Opstilling fremsendes skriftligt til bestyrelsen
- Opstilling på generalforsamlingen
Valgbare, der ikke er til stede, kan opstilles, såfremt der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra den pågældende.
Stk. 3. Valghandlingen
Valgene foregår ved almindeligt stemmeflertal og foretages på forlangende skriftligt.
Stk. 4. Referat af generalforsamlingen
Skriftligt referat samt revideret regnskab fra generalforsamlingen skal tilsendes sektoren senest 14 dage efter afholdelse af generalforsamling.
Ved nyvalg i bestyrelsen, skal sektoren underrettes skriftligt.
§ 7 Klubbens regnskab
Stk. 1. Ansvar
Bestyrelsen er ansvarlig for klubbens regnskab.
Stk. 2. Kassererens arbejde
Klubkassereren skal sørge for, at klubbens regnskab føres med nøjagtig gengivelse af enhver indtægt og udgift med vedføjet dato. Kassereren skal derudover fremlægge regnskabet på bestyrelsesmøderne, for at holde klubbestyrelsen orienteret om klubbens regnskaber.
Kassereren har A adgang, har fuldmagt til alene at hæve/indsætte og betale regninger på foreningens konto.
Såfremt der ikke vælges en kasserer i bestyrelsen, er det formanden i samarbejde med FOA, der har ansvaret for dette.
§ 8 Klub
Stk. 1. Nedlæggelse
Klubbestyrelsen kan, i samarbejde med sektoren, nedlægge en klub.
Klubben kan ikke nedlægges, så længe 1/3 af klubbens medlemmer ønsker den bevaret.
Ved nedlæggelse kræves skriftlig urafstemning, hvor mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for nedlæggelsen.
Stk. 2. Sammenlægning/deling
Eventuel sammenlægning/deling af klubber skal vedtages på de berørte klubbers generalforsamlinger.
I tilfælde af deling af klubben, fortages det i samarbejde med sektoren.
Stk. 3. Klubbens opløsning
I tilfælde af klubbens opløsning, overføres samtlige midler og effekter til sektoren til fælles formål.
§ 9 Seniorklub
Der kan oprettes en seniorklub for medlemmer over 50 år. Hvis der er etableret en Seniorklub, får klubben hvert år tildelt et fastsat beløb til diverse aktiviteter.
Medlemmer af seniorklubben betaler hvert år et kontingent som fastsættes på Seniorklubbens generalforsamling. Generalforsamlingen afholdes en gang årligt inden fagklubbens generalforsamling.
§ 10 Vedtægtsændringer
Disse vedtægter kan kun ændres på ordinær eller ekstra ordinær generalforsamling.
§ 11 Ikrafttræden
Disse love træder i kraft ved deres vedtagelse.
——————————————————————————————————————————————-
Gavepolitik.
Gavepolitik for bestyrelsen i
Fagklubben for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere
Vedtaget på KB-konferencen d. 14.3.2024
Nedenstående gældende for bestyrelsesmedlemmer
Afgående bestyrelsesmedlemmer kr. 500,-
Julegaver til bestyrelsesmedlemmer kr. 500,-
Gave til dirigent/referent/udefrakommende hjælp kr. 500,-
I de tilfælde hvor klubben modtager en invitation til et medlems reception i forbindelse med, jubilæum eller afslutning på arbejdsmarkedet, gives en gave til kr. 500,-. Er der nogen der i særlige tilfælde skal have en gave skal det godkendes af formanden.
Vedtaget på Fuglsøcenteret d. 14.3.2024
Bestyrelseskonferencen.